Rejsebrev

     

Nuser II har fået ny besætning og kanalbumserne siger – au revoir

Nuser II er solgt til et utrolig dejligt fransk par den 19. august 2010 J

Men inden da var vi i Madrid i starten af juni. Dejligt at gense byen. Besøgte bl.a. Prado museet med overvejende gamle religiøse billeder, slentrede i den store park der ligger i nærheden af museet, hvor folk udførte Thai Chi (øvelser i store grupper) som mindede os om Kina, og parken indeholder voluminøse monumenter. Oplevede en procession – Corpus Christus, hvor nonner og munke fra forskellige ordner gik gennem en af hovedgaderne og sang. Folk strømmede til, gik med og sang. Det er en speciel religiøs dag, der afholdes en gang om året.

Vi var også på loppemarkedet, der er utroligt stort. Jytte fik købt nogle vifter. Der var 35 grader og sol.  

”Ungerne” Helén og Uffe kom den 20. – 27. juni. Vi brugte de første 2 dage i Toulouse og sejlede så videre til Castelnaudary, ca. 60 km. fra Toulouse. Den første dag sejlede vi 45 km. til Port Lauragais (vore tidligere lille havn), da der var annonceret strejke dagen efter i nogle af sluserne. Lang dag med mange sluser, så godt med en hviledag dagen efter. Helén og Uffe arbejdede godt og hårdt i sluserne J. Sejlede så de sidste ca. 15 km. til Castelnaudary, hvor Helén og Uffe var 2½ dag. Sød hyggelig by. Det var dejligt at have dem med ombord.

Så sejlede vi tilbage til Port Lauragais, hvor vi arbejdede på båden og fik ordnet forskellige ting gennem 10 dage. Vi havde et par hyggelige aftener med vores venner der, der har en lille turbåd i havnen.

Derefter sejlede vi mod Narbonne med ophold i bl.a. Homps hvor vi igen mødte Biesbosch med vores amerikanske bådvenner (dem der overdrog deres vinterplads til os i Carcassonne).

Vi var i Carcassonne den 14. juli på Bastilledagen. Vi oplevede det mest flotte og formidable fyrværkeri fra den gamle borg-by La Cité. Vi fandt et godt sted og nød den medbragte rødvin og snaks. Vi delte oplevelsen med ca. 700.000 andre mennesker J - og alt fungerede med godt humør, stille og roligt.

Mona og Frits besøgte os fra den 23. juli til 2. august. Vi blev 2 dage i Narbonne og var bl.a. til alternativ koncert, hvor trommeslageren brugte grene og kornneg som trommestikker. Lidt af en oplevelse. Nød byen og kørte en tur til havnebyen ved Narbonne, tæt på Middelhavet. Vandstanden i den smalle kanal lige efter Narbonne, var sunket og vi kunne ”mærke” bunden et par gange. Sejlede til Vias, ca. 8 km. fra værftet, hvor vi skulle have Nuser II op. Var igennem ”kongeslusen” med 6 kamre. Godt at være 4 om bord, også selv om det ”bare” var nedad

Vias er en ferieby tæt på Middelhavet med ubeskrivelige mange turister, men Middelhavet var pragtfuldt at bade i. Vi kørte til Cap D’Agde en kæmpehavn med flere tusinde både. Lige fra små både til enorme yachter. Vi var også lige et smut forbi værftet, der ligger ved floden l ’Hèrault få hundrede meter lige ud til Middelhavet. Vi havde nogle hyggelige og dejlige dage sammen.

Frits var med ombord den første uge, da vi tog af sted fra Holbæk til Lübek og Mona kom til senere på ugen og de var også de sidste om bord sammen med det danske mandskab.

Nuser II’s nye besætning bor i Montpellier og vil de første år sejle på Canal du Midi m.m. De arbejder stadig og vil sejle i ferier og weekender. De har fået plads til båden i Toulouse til vinter.

Vi mødte dem første gang i Carcassonne oktober 2009. De kunne godt lide Nuser II og den opfyldte deres krav med 2 døre, så der altid er mulighed for frisk luft gennem båden, samt dør der kan lukkes til forkahyt. Dybde og højde, der gør det muligt at sejle på alle kanaler og gå gennem alle broer. Og at den er pæn indvendig.

Vi har været i kontakt gennem 10 måneder og de havde bestilt tid på et godt værft i Agde (indgangen til Canal du Midi) til den 9. august 2010.

En specialist fra Lyon kom. Vi startede med at sejle på floden med forskellige hastigheder, bakke, vending m.m. Så blev Nuser II højtryksspulet. Derefter blev alt undersøgt og der blev taget målinger af skrogets ståltykkelse. Fundamentalt var alt fint, undtagen 2 svage steder hvor stålet var for tyndt. Vi fik svejset nye plader på disse steder.

Derudover var der enkelte sikkerhedsmæssige ting, der skulle ordnes i forhold til EU-regler.

Vi antifoulede selv under vandlinjen, olierede badestige- og bro og i det hele taget renset og ordnet. Fik pakket vores personlige ting og tøj (og smed en masse ud J) Alt andet fulgte med båden, så den var til at holde ferie i fra dag et.

Christine og Richard fik forklaret hvad der var ombord og hvordan det fungerede. Vi sejlede en tur, hvor de styrede på skift. Og de fik vist hvordan vores procedurer er gennem sluser. De havde medbragt den mest vidunderlige frokost.

De havde blandt flere ”overraskelsgaver” og champagne med som vi fik, da vi havde lagt til igen. Vi havde inviteret dem til middag og det var en god aften, selv om vi alle var trætte.

De startede deres ferie dagen efter og de vil beholde navner Nuser II.

Vi er stadig i kontakt med hinanden og det vil vi blive ved med. Vi vil også mødes igen.

Vil vi savne vores bådliv som kanalbumser– ja, selvfølgelig, men vi er også afklaret.

Da vi startede ud fra DK den 19. juni 2005, sagde vi at vi ikke vidste om vi ville synes det ville være spændende at sejle og bo på båden det meste af året. Det har vi gjort i 5 år og 2 måneder og det har været helt vidunderligt. Men vi tror på skæbnen. Det var helt tilfældigt at vi kom til Carcassonne en dag før end vi havde bestilt plads til. Det var helt tilfældigt at Christine og Richard kom forbi, for at se om der var både til salg i havnen. De spurgte interesseret til båden og Rudy sagde ”I kan købe den næste år”. Den har aldrig været sat til salg.

Nuser II befinder sig godt i Frankrig og det var vigtigt, at det var rigtig søde og gode mennesker, der skulle bo på Nuser II (ellers havde vi ikke solgt). Vi synes, at det var det rigtige at stoppe, mens vi stadig synes, at det var et godt liv.

Vi er stadig i stand til at opleve og arbejde på nye projekter, som vi vil glæde os til.

En dejlig tid er afsluttet og en ny dejlig tid kommer med andre udfordringer.

 Hermed den sidste hilsen fra kanalbumserne, nu landkrabber J

Vi glæder os til at se jer alle.

Kærlig hilsen

Jytte og Rudy
Landkrabber