Yangtze

Flytid ¾ time til Chongqing + servering. Meget diset, men fin flyvning. Vi tog air-bussen til down-town. Det er normalt at uden for hoteller og hvor man bliver sat af busser fra lufthavnen m.m. er der selvfølgelig taxa’er der forlanger overpris. Ikke at det er dyrt, men hvem ønsker at blive ”fuppet”, så vi trillede og slæbte vores kufferter over en gangbro og ventede ca. 15 min. før vi fik en taxa. Det var varmt og vi svedte. Der kom en uafbrudt strøm af busser, de første 50 busser kørte forbi os med deraf følgende os (host). Der er ingen metro i Chongqing J. Rudy havde fundet hotel på nettet, var fint med køleskab og Internet. Vi havde efterhånden erfaret at vores engelske hjemmeside ikke kunne kaldes frem i Kina, interessant.

Mødte Margit igen dagen efter, den 9. oktober og hun flyttede hen på ”vores” hotel. Hun havde også haft en masse spændende og gode oplevelser på sin tur siden vi skiltes. 

Vi prøvede at kontakte transferguide for at fortælle hvor hun skulle hente os og køre os til båden på Yangtze-krydstogt. Ikke muligt at få forbindelse, så vi måtte have hjælp fra rejsebureauet i Danmark.

Næste projekt var at bestille flybilletter fra Yichang (den by hvor båden skulle slutte turen den 14. november) til Shanghai. Brugte nogle timer og det lykkedes. Så fandt vi lige pludselig ud af, at vi først havde hotel i Shanghai fra den 15. november. Hjemmefra havde vi nemlig tænkt, at vi ville tage toget til Shanghai og så havde det passet. Rudy ned på rejsebureauet igen for at få byttet billetterne til den 15. november. Kunne lade sig gøre, men først med afgang om eftermiddagen, hvilket vi senere var meget glade for. 

Brugte dagene i Chongqing til at besøge Folkets Hus (fra 1953). Arkitektonisk var det bygget efter ideer fra ”Himlens Tempel” og Den Himmelske Freds Port” i Beijing. En utrolig bygning ud- som indvendig. Bygningen indeholdt mange funktioner som: rådhus, koncertsal, hotel og restauration.

Derefter Chongqing Museum der består af de 3 Gorger (de 3 slugter). Det er byens museum og viste landsbylivet tilbage fra gamle tider, samt dæmningsprojektet ved Yangtze + en opbygning i miniformat af dæmningen og de 5 sluser m.m. (så var vi lidt forberedte på den kommende tur). Der var kulturelle genstande fra de nu oversvømmede/de kommende oversvømmede områder. Øvrige udstillinger skildrede byen og dens udvikling. Byen blev ødelagt under 2. verdenskrig ved de japanske angreb, blev bygget op igen og har megen industri. Vores transferguide (midt/sidst i tyverne) fortalte at hun ikke havde set en klar stjernehimmel eller klar sol siden sin barndom, tja)

Vi smuttede også lige inden for i Chongqing’s Museum of Famous Historical Figures, flot lavet men mest af interesse for kinesere. Vi hilste dog lige på Mao. 

Vi måtte også lige se Luohan-templet, hvor der er en guldbudda og 500 arhatte (malede terrakottaskulpturer). Dem kunne vi ikke se (templet under renovation) så Rudy spurgte en af vagterne og tegnede hvad vi ledte efter. Han kom stolt tilbage og sagde: Jeg har klaret hvor det er vi kan se arhattene. Det viste sig at være vejen til toiletterne, men et godt forsøg. Vi opgav J. Der var stearinlys og røgelsespinde ”en masse”, så tågerne lå tæt i templets forgård.

Gik ned af et par meget lange gader med lokal gadehandel. Normalt holder kineserne meget af at blive fotograferet, men det var ikke tilfældet for alle der udbød varer her. Margit prøvede at fotografere nogle, men de forsvandt lynhurtigt – måske var momsen ikke rigtig slået an her.

Vi så flere ”daglejere” malere, håndværkere m.fl. der blot sad på gaden og ventede på at nogen ville give dem noget arbejde.

Vi så ingen cykler og meget få el-scootere da byen er bygget op på et stejlt bjerg og gaderne er meget stejle.

Det regnede så Margit og Rudy købte 2 kinesiske paraplyer. Paraplyen sættes på hovedet, så hænderne er fri. Ret smart og ser festligt ud.

Mødte 2 danske lærerstuderende der var i praktik i Wuhan, de skulle også med båd på Yangtze-krydstogt på samme tidspunkt som os. 

Vi blev hentet af transferguide på hotellet og var ombord på den kinesiske båd kl. 20:00. Den var ret uhumsk, ligeså kahytten. Men vi havde fået at vide fra First Travel, rejseburoet der havde arrangeret krydstogtet, at standarden på de kinesiske både ikke var den bedste. Kl. 20:30 ringer transferguiden og meddeler at vi er kommet på en forkert båd. Hendes chef havde sagt, at vi så kunne få 2-2 personers kahytter på 1. klasse i stedet for den 4-mands kahyt, vi havde bestilt.

Da vi bad bådguiden (der kunne 4 engelske ord) om at vise os vores nye kahytter, var hun ikke villig til det. Vi ringede til transferguiden og bad hende komme, hvilket hun så gjorde om ikke med begejstring. Hun var i mellemtiden blevet orienteret om, at der ikke var ledige 2-mandskahytter (den hygiejniske standard var heller ikke bedre) Vi bad om at blive flyttet til den ”rigtige” båd, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Hun havde 5 forskellige forklaringer:

1. der var ikke tid, hvilket ikke var rigtig. Den anden kinesiske båd lå lige ved siden af,
2. hun havde ikke kendskab til den anden båd
3. der var ikke plads på den anden båd, vores kahyt var blevet lejet ud til andre
4. bådene var alligevel ens, uden at hun vidste hvilken båd det var
5. bådene var ikke fra samme kompagni, hvilket nok var det egentlige problem med hensyn til flytning

Transferguiden tilbød os nogle gratis ture som kompensation, hvilket vi ikke var interesserede i. Hun dokumenterede, at vi var blevet booket ind på en forkert båd, men hun vidste ikke hvor fejlen lå. 

Vi måtte så acceptere at det var på den båd vi skulle være. Bad om at låne en støvsuger, da der var utrolig beskidt. Der kom en person med riskost og fejede lidt på tæppet og sprayede lidt frisk luft ind i kahytten. Jytte fjernede det mest synlige skidt på et lille skab, så vi kunne sætte tallerkner og glas fra os. Toilet og badeværelse blev også renoveret lidt, men vi fravalgte bad, det var det for uhumsk til – så igen var vi glade for vådservietter J. Hilste på en kakerlak på 2. dagen.

Der var et lille agterdæk som vi skulle betale for at benytte (hvilket senere viste sig er det normale, men det vidste vi ikke på det tidspunkt) Vi ringede til transferguiden som fik ordnet at vi fik adgang uden at betale noget.

Vi talte med de 2 lærerstuderende, der var på den anden kinesiske båd og Rudy var ovre på båden og tog billeder af kahyt, salon m.m. og der var en verden til forskel. Som han fik forklaret så blev ”vores” båd benævnt ”bondebåden” hvorimod den anden båd sejlede med uddannede kinesere og udenlandske turister.

Selve turen på Yangtze-floden var en fin og overvældende oplevelse. Selve Yangtze-floden er gul på grund af mudder der hvirvles op. Affald/forurening ledes ud i floden fra huse og industri. Affald fra både smides ud i floden. Vi så en del erhvervstrafik, selv om det ikke var ”overcroved”. Sejlede forbi mange større byer, der ikke var aftegnet på kortet. Skal ses i lyset af, at der mere end 300 byer med mere end 1 mio. indbyggere. Bifloderne er flot grønne. Langs hele ruten var der skilte med det magiske tal 175 m. hvortil vandet kan stige op til i år 2009. Vi kunne så se, hvilke huse der skulle jævnes med jorden inden da. 

Båden gjorde holdt flere gange langs ruten. Bl.a. ved Ghost City, spøgelsesbyen som kineserne kalder byen Fengdu. Der ligger mange templer som har skulpturer af dæmoner og djævle og buddhaer. Ansigterne på skulpturerne er forskellige, grumme, polemiske, snu m.m. Der var en hel udstilling fra ”helvede”. Dæmoner, djævle der sad og iagttog seancer fra i ”helvede”. Oversavning af en person, en person med hovedet først sat ned i en kværn og en hund der søbede blodet op efterhånden som kværnen blev drejet rundt, sværd igennem kroppen, en på hjul og stejle osv. Kunstneren må have trængt til at få meget ud. Vi overvejede om vi stadig kunne nå at forbedre os, så vores ”fremtid” ikke blev lige grumt J.

Vi tog el-bil og svævebane op til byen, da regnen stod ned i stænger, men flot at se alligevel.

Kom igennem Qutang-kløften, den korteste af de tre kløfter. Flot at sejle igennem hvor bjergene rejser sig stejlt op og floden bliver smallere. 

Var igennem De tre Små Kløfter, hvor vi blev sat over i mindre både (lukkede både med glaspartier) der kunne komme igennem nogle af de smalle steder. Meget smuk natur. Bløde bjerge, men også meget høje bjerge der gik stejlt ned og var lagdelt. Flere grotter ind i bjergvæggene. Vi besøgte en gammel by, der var flyttet på grund af dæmningsprojektet og var blevet genopbygget, Pocket- size-ancient-Town. På vej tilbage kom vi over i endnu mindre og fladbundede både. Floden var der meget snæver mellem høje bjerge. Kom forbi huler hvor der sad syngende/spillende personer. Turistindustrien fungerer J.

De tre små kløfter vil blive helt oversvømmet, når dæmningsprojektet er færdigt.

På turen deltog en kinesisk guide der talte og sang på hele ud- og tilbageturen til ”vores” båd. Ret anstrengende, da kinesere taler meget højt og hurtigt.

Vi kunne dog forstå, at når hun sagde der var noget interessant, strømmede alle kinesere ud det samme sted på båden og fotograferede. Når hun sagde, at der ikke var mere af interesse at fotografere, satte alle sig igen indenfor i båden. Sådan fortsatte det.

Sejlede næste dag igennem de næste 2 kløfter, der var længere med forskellige tinder og formationer. Floden mere grøn, træerne op ad bjergskråningerne har begyndende efterårsfarver. Ved flere af byerne var der cementeret op ad bjerget og bygget en trappe op (højt op) og den endte altid i en port, på den måde kan man altid komme i land i byen også når vandstanden når op på de 175 m. 

Når vi lagde til de forskellige steder handlede vi mad. Margit og Jytte blev gode til at give det for maden, som de syntes var rimelig og så gå videre i rask tempo – man skulle nødigt risikere noget, vel J. 

På 3.dagen kl. 14 lagde båden til ved Den Store Dæmning. Vi var orienteret fra First Travel om, at båden ville sejle forbi dæmningen om morgenen kl. 06.00 (hvor der var meget mørkt). Transferguide fra Chongqing havde fortalt os, at vi ville ankomme til Den Store Dæmning kl. 14:00 den 14. oktober. Vi gjorde opmærksom på, at vores aftalte tur sluttede i den nærmeste by, Yichang. Transferguiden gjorde os opmærksom på, at vi blot skulle være tilbage på båden inden kl. 18:00. Den ville så sejle til Yichang og være der mellem kl. 21:00 og 24:00, afhængig af venten ved sluserne. Vi valgte at tage vores kufferter med fra borde kl. 14:00 og tage bussen, efter besøg på dæmningen, til Yichang. 

Dæmningen og omgivelser var flot, overvældende og imponerende. En kæmpeoplevelse.

Guide på bussen havde ikke hørt, at man i sommer i år havde været bekymret for om dæmningen kunne klare presset fra de meget kraftige regnskyl m.m. Da vi sagde, at det havde vi læst i vestlige medier, troede hun ikke på os. Fortsatte til Yichang i bussen. Var fremme kl. 18:30 fandt et hotel ved havnefronten og vi nød alle tre et bad efter flere dage med vådservietter.

Taxa’er her starter på 3 yuan (ca, 2,50 kr.)

Gik en tur langs floden næste dag, flot parkanlæg (hvor der aftenen før havde været tai-chi med mange mennesker) vi så optagelser af brudebilleder til katalog m.m. Tog en taxa til lufthavnen og var der i god tid.