NUSER II  Holbæk  Rejsebreve Billeder Turen Skriv til NUSER-II Forside Sommertogt

   

Kære alle

En lille hilsen her fra Paris, som vi kom tilbage til den 21. februar, efter 2 dejlige måneder i Danmark.

Vi havde en dejlig jul sammen med Helén og Uffe hos dem. Vi nød at se venner og familie og nå ja, så var der lige ”køkkenprojektet”. Hårdt arbejde, men vi synes selv, det er blevet rigtig godt og flot.

Vi skulle af sted lige som snevejr og storm startede, men vi var heldige. Kom af sted med ½ times forsinkelse og var tilbage i havnen kl. 12.00. Vekslende sol, regn og blæst men 10 grader på den rigtige side af nul. Foråret er så småt ved at ”vise tænder”, ikke dårligt J.

Første aften havde vores dejlige nabo til bagbord tryllet en pragtfuld middag frem til os, så vi følte os vel modtaget. Dagen efter fik vi vasket Nuser II, det pyntede kraftigt.

Vi har været ude og gå rundt i byen og ”indsnuset pariser-luften” igen. Påskeliljer pibler frem her i havnen og bl.a. ved Notre-Dame og er også at finde i diverse blomsterforretninger med flere andre blomster. Fontainer der springer med vand. Folk ser altså mere ”milde” ud, når vejret ”smiler”.

Ikke alle føler sig dog lige heldige i det franske system. Vi tog ud til Canal St. Martin, stedet hvor en fransk journalist har udleveret telte til de hjemløse, der ikke kan få et fast sted at bo. De ligger, meget synlig i bybilledet, langs kanalen. Og selvfølgelig bruges problematikken politisk her op til det franske valg med hyppige TV-indslag.

Vi har selvfølgelig også været oppe på vores dejlige marked bag Bastille-pladsen. Herligt med et kæmpesalathoved til 1 euro og jordbær til 1½ euro m.m. Interessant er det at se dyngerne med affald fra markedet blive fjernet effektivt af ”kommunen” hurtigt efter, at markedet har ”pakket sammen”.

Vi var ovre i latiner-kvarteret, hvor vi bl.a. så enkelte sider med noder fra 14-hundrede tallet. De sælges kun fra én bogkasse. Uffe har et par stykker, købt for mange år siden. Da kostede de 500 kr. nu koster de ca. 1000 kr.

Sambusi, en bedre udgave af forårsruller, har vi set i flere forretninger. Det er ved at vinde indpas i Danmark – smager eminent godt. Hernede hedder det samoussa. De ser faktisk ikke så gode ud, som dem der sælges i Danmark.

I Danmark er det en somalisk pige/familie der har udviklet opskriften, godt markedsført af tidligere genbo Niels i Ballerup. Store kæder forhandler dem i Danmark.
http://www.salissa.dk

Vi fortsætter selvfølgelig med indlæring af det franske. I vores alder må det være et ”langtidsprojekt”, men det skal ikke hindre os i at fortsætte J

Kærlige snarlig – forårshilsner fra

Pariser-bumserne (2½ måned endnu)
Jytte & Rudy

 

 

Paris den 26. februar 2007

 

Se billeder feb-2007

NUSER-II er en Gruno 1050, Bygning nr 153 fra Yachtwerft Gruno b.v. NL - 9974 PJ  Zoutkamp   Holland 

Opdateret den 26.02.2007